2 den pinsedag 28 de mai 1917

I dag har Lars været til kirken. Elven er meget stor, saa vi, for at slippe at sette over i baat, gik paa ”baksiden”. Som et bevis for den usædvanlige seine vaar, kan noteres, at skjønt det nu er sidst i mai, laa der sne flere steder paa veien mellom Bjørbekk og Ottemsbro. Med plogaannen blir iaar senere end vanlig, da sneen har lagt over mark til den sidste uge. Men nu har vi godt mildt veir, saa det ser du til at det kan sette paa mangt og meget.

3die juni

Det gode veir vedvarer fremdeles. Igaar fik jeg saa stordelen av akeren, og da slap vi ogsaa ut kjorene. Sauene har været ude en uges tid. I morgen skal jeg saa det sidste korn, og paa tirsdag setter jeg potetene.

1ste juli.

I den forløbne maaned har omtrent hele tiden havt et overmaade behagwligt veir, varmt solskin og en og anden regnveirsdag. Dette sees da ogsaa paa aker og eng, der tiltrods for den sene vaar, nu har kommet sig, saa det ser meget lovende ut.

Jeg har været paa Nisja og staaet paa sagen. Vi er endu ikke siglig færdige med skuren, men vi mangler nu kraft da vandet, paa grund af det noget kjølige veir, har minket bort.

Den 8de juli 1917.

Den forløbne uge har været sur og kold, sneen har ligget ned paa setrene flere dage. Det har nok været koldt for kreaturene oppe i fjelddalene, men nu ser det ud til at bli bedre. Rigtignok er luften endu kold, men det er opholdveir, og solen skinner.

Det vilde ogsaa være bra om der nu kunde bli mildere og mere drivende veir, da meget afhænger at at landet faar en god aasvei. Prisen paa mel er nu saa svimlende høi, at det  finsigtede hvetemel betales med ca, 90,00 kroner pr 100 kilo, og alt andet mel forholsvis. Og enda kan det hende at det blir vanskelig at faa, selv til denne pris. Man kan derfor tenke at veiret nu fremover følges med spendt opmerksomhed og mange gode ønsker, thi en mislig aarvei nu vilde antagelig betyde sult, ialfald for enkelte dele af vort land og vast folk.

Da det ser ikke ut til at den forfærdelige krig faar ende, i den nærmeste fremtid. Rigtignok tales der om fredsforslag af og til, men det blir neppe gjort noget alvorligt forsøg, endu da. Tverimod blir det ene land efter det andre trukket med ind i hvirvelen, og man kan aldrig føle sig sikker, for at ogssa Norge en vakker dag blir tvunget til at opgive sin hidtil, med temmelig store opofrelser og ydmygelser opretholdte neutralitet.

15de juli

Flyttede til sæters onsdag denne uge. Siden har jeg malt noget mel, og hugget ved. I gaar havde vi tordenveir, men ikke meget regn.

22 – 7

Den sidste uge har vi havt helst surt veir, dog har der ikke regnet saa svært meget. Akrene har nu skutt aks. Den er svær i aar, saa det var bra om der nu blev tørt veir, da den ellers staa i fare for at lægge sig for tidlig. Vi har nu sa smaat begyndt at slaa, men graset er endnu lagt fra utvogst, saa jeg tænker det blir løvhugging de første dage.

29de

Havde meget fint veir først i ugen, siden blev det noget surt. I gaaraftes regnet det temmelig skarpt en stund, saa at akeren lagde sig omtrent flat. Den har rigtignok reist lidt paa sig idag, men blir de regn fremdeles saa blir aarveien antagelig spolert iaar, og det er omtrent de værste som kunde hende.

Paa torsdag slagtede vi en liten okse som jeg kjørte ned paa Sunndalsøren og solgte der. Den veide ikke mer end 88 kg, men jeg fik dog 240 kroner for den.

2 den september 1917.

Nu har vi skaaret kornet og jeg tror at det blir mer korn end i fjor, ikke saa lidt heller. I Grødalen fik vi ikke gjøre stort da vi kun var der  et par dage, men vi faar tage et lidt længer tørn derude denne uge.

9 – 9

Hele denne uge har vi været i Grødalen, bra veir hele tiden til igaar, da skodden kom ledsaget av regn, dog var der ikke meget nedbør og i dag er der adskillige klare blink paa himmelen, skjønt vestetrækket i lover noget stødigt veir de første dage.

Rensjagten er i disse dage drevet ihærdigt af en hel del skyttere, men jeg ved ikke om man gjør nogen glimrende forretninger i fjeldet iaar. Jeg har ikke hørt andre enn Knut og Hans Hafsaas har skudt noget. De skulde ha skudt en buk langt borti Lesjefjeldene, sammen med folk fra Lesje.

16-9

Lidt sydvestlig vind og fint veir i dag, men de første dage i ugen var der en sur byge, da sneen laa nedover lierne et stykke. Fra torsdag var vi i Grødalen, hvor vi nu neppe kommer til at slaa mere, bare vi faar i hus det vi har slaaet. Vi har nemelig en hel del liggende ude endnu, saa det var om det gode veir blev vedvarend en tid. Kornet er ogsaa tørt saa man kan ta den største del.

Fra rensjegerne hører man ikke meget. De vil nok ikke snakke munden fra sig iaar. De har nemlig lov til at skyde ren en ugelængre end før, paa den betingelse at det som blir skut sidste uge blir overlevert til provianteringen, mod en vis godtgjørelse pr. Dyr. Man kan derfor tenke at jægerne vil se udfaldet af hele jagtiden for i tilfælde at kunne vælge og muligens ogsaa fylde sine egne jagtkort før de overleverer noget til det fælles bedste. For at være sikker paa at denne lov blir overholdt maatte man ha jagtpoliti stationert paa hver knaus, hvor det kan tenkes at der blir skutt ren. Thi uden et efektivt jagtpoliti er denne forordning kun skikket til at skabe lovovertredere. Den menneskelige natur er nu engang slig, og skytterne dabber ingen undtagelse fra regelen i saa maade, tvertimod, jægerne har nedop ord for, ved at alle mulige midler at fremme sin egen fordel, ialfald en stor del av dem da.

23de september 1917

Surt veir først i ugen, saa vi ikke kom til Grødalen før paa onsdag. Onsdag og Torsdag havde vi deiligt veir, saa vi fik gjøre fra os og kom hjem kl 10 torsdags aften. Fredag drog jeg ind det sidste korn.

I dag er der konfirmation ved Romfo kirke og Olina og Ellen reiste did. De blir vist vaat, da der i dag er et ganske umaadeligt regn.

Jeg er færgemand i dag, saa jeg maa være ude af og til, men jeg glæder mig over at saa meget korn og løv er kommet i hus.

30 september

 I den sidste uge har vi havt styrtregn et par dage og igaar laa ogsaa sneen først paa dagen. Oppe paa sæteren laa den temmelig dyp og endnu ligger den samheil der oppe. Det er ikke godt for sauene i fjeldet nu. De to sidste dage har jeg været med paa broarbeidet, men jeg tror ikke jeg blir med der længre da jeg ikke har tid, vi har nemlig ikke tat op potetene endnu.

Rannei L. Gravem ligger for tiden syk paa Lillefahle, hvor hun skulde være nogle dage paa arbeide. Det skal være lungebetennesle hun har og da er der vist ikke stort haab om at hun staar det over. Hu er iallefald meget syk nu.

7nde oktober 1917.

Rannei L Gravem døde den 30 f.m. I gaar var der begravelse paa Gravem og i dag skal vi ogsaa did igjen.

Vi blev ferdige med potetene paa fredag og den dag fik vi sammen den sidste løvstak, saa nu er vi da ferdig med onnaarbeidet iaar.

14-10

Var to dage paa øvre Jenstad og lagde ind nyt fjøsgulv. Paa fredag var jeg til Musgjerd og betalte skat. Lørdag var jeg og Lars til Grødalen, og hug ”sloved”. Siden gik vi over fjeldet for at se efter ryper. Vi saa ikke mere end 3 ryper, 2 i Grødalslia og 1 inde paa fjeldet og den skjød jeg.

Onsdag kom sidste af vore saue hjem. Tre af dem kom ned paa Bjerkestølen af sig selv, og den 4de, et stort værlam, var kommet til Grændsen saa at vi fik hente det der.

21-10-17

Denne uge har der været et overmaade fint og godt veir, søndenvind og solskin-  rent en ”indiansk sommer”. Folk har drevet med høstpløying og andet jordarbeide, og er nu for det meste ferdig. Jeg har ikke faat udrettet noget af dette da jeg for en uges tid siden forstuvet min ene skulder, saa je av den grund ikke er riktig arbeidsdygtig.

Med broarbeide har der gaaet bra fremad. Kablene og tverbjelkene er nu lagt i stilling og planker er der lagt ovenpaa, saa at man kan gaa over, naar man ikke er alfor nervøs.

28nde -10

Det præktige veir vedvarer fremdeles, lidt kjøligere, men pent.

Slagtede paa tirsdag, og det var det første dag  kjorene stod inde, sauene gaar ude endnu.

I gaar havde vi møte i fattigstyret, saa jeg ikke kom hjem før midnat. Anne og Ellen reiste til kirken i dag.

2de november

I dag har vi bededag. Der er fest for skolebarnene i andledning af 400 arsdagen for reformationens begyndelse. Samme fine veir, har været temmelig stærk søndenvind i 2-3 dage, og idag er der endel raaere og koldere luft, saa at man vel faar berede sig paa ett omslag med det første. Som et bevis paa det gode høstveir vi hittil har haft, kan noteres at endnu gaar der saue i fjeldet flere steder, for ikke å tale om at de som er hjemme gaar ude hver dag.

Jeg har været oppe i Svisdalen og arbeidet paa et sauhus, og der ble kalvene borte inat.

4de November 1917.

I dag er det fest i Gjøra skolehus, i anledning af at broen nærmer sig fuldførelse. Der er stor glæde blandt folk heromkring fordi at denne bro nu endelig er blit færdig, og den gamle –aarhundreder gamle ordning, med færgested altsaa er gjort overflødig. Det har kostet meget, baade arbeide og penge at komme saa langt, men nu er alt glemt i glæden over at alt besvær er kronet med held.

Broen er blitt enestaaende, det er en hængebro der bæres av af 2.45 mm staavire. Dens bæreævne er beregnet til 250 kg pr m2 og da den maaler 17 m2 skal den kunne bære en belastning af henimot 43 ton. Den spender over en bredde af 57 m, saa elven ikke hemmes nævneværdig i sit løb, hvad der ogsaa er  et stort gode, da isgangen ofte kan være temmelig stor. Men nu hænger broen saa frit og høyt at isen aldrig kan naa den og de vældige brokar inde ved land vil ogsaa taale en tørn. Haaber oltsaa, at, denne bro vil komme til at staa freigjennom tiderne til gagn og glæde for bygden. Det er mit ønske.

11-11-1917

I dag er den første sne kommet,riktignok bare et lite rim, men det er dog allerede mere vinterligt med en gang. Gudstjeneste i Gjøra skolestue i dag. Mange folk tilstede. Har været paa arbeide hos Ole Svisdal en stundhvor jeg og Martinus Lundli har indredet sauhus og forskjeldigt andet. Kjøpte ogsaa en kvige der oppe, men er nesten bange for at der blir for mange kreatur efter for at. – Sauene gaaet ude til i midten af denne uge.

18-11-17

Har været paa tømmerblinking opi Grændsen et par dage denne uge. Havde snedrive og vind de to dage, men nu er der mildt veir saa at sneen tiner igjen.

25-11

Surt veir omtrent hele denne uge, regn og slud de første dage, siden sne og storm. I gaar klarnede det op, og idag har vi 10 grader kulde. Det ser ud til at vinteren er kommen for alvor. Var med og treskede paa Nisja paa torsdag og fredag, det gik hurtigt fra Channdin men ...

2/12 1917

Hele denne uge har været ustadigt veir. Sne og storm, og en og anden ”glur” iblandt. Det er nu adskillig sne kommet, og det ser ikke ud til at det blir opholdveir endnu.

En dag denne uge for der en vandkrafthandler fra Opdal. Han reiste for et selskab i Kristiania, som før har kjøbt Driva fra Ishol til Grændsen.

Nu skulde han søge at faa kontrktere med elveeierne til og med Gravem. Jeg tror at det lykkedes, men jeg har ikke hørt paa hvilke vilkaar.

Natten mellom den 29 og 30 dødde Tore Nilsen Lundli, efter at ha ligget tilsengs nogle uger.

9-12-17

De første dage i ugen var meget sur, med sterkt snefald. Men onsdag kastede det om, saa det blev regn og søndenvind. Sneen sank til langt under det halve af hvad den var. Nå sner der igjen, saa det er rimeligt at den ikke synker mere.

Tirsdag aften dødde Anne L Gravem, temmelig pludselig. Hun var ikke syg, mere end 9 timer. I gaar dødde gamle Ingebrigt Svisdal 92 aar gammel.

1ste juledag 1917

Meget daarligt veir i dag, vind og sterkt snefald. Det ser ikke ud til nogen hyggelig jul. Men børnene glæder sig, de har nu pyntet sit  juletræ og tændt de fem lys, som de i aar maa nøie sig med. Men det gjør ikke noget, jubelen staar køit i skytiltrods for belysningens ringe beskaffenhet.

2den juledags aften

Har været i kirken i dag   .....inderlig daarligt føre, og meget kaldt. Ved kirken var der  sag lidet folk at jeg tror ikke jeg har set saa lidet nogen gange. Vi stod faddere til Endre Opdøls lille datter , Anne Gunvor.

30-12-17

Julen har gaaet meget rolig den iaar. Det daarlige veir umuliggjør al jagt og fangst, selv- snarene kan ikke greie sig i dette ustadige veir. Gudstjeneste i Gjøra skolhus. Der var mange folk da veiret idag er nogenlunde bra.

1ste januar 1918

Nytaarsdag ! 1917 er gaaet og vi træder ind i 1918. Dersom man af veiret i dag skal danne sig ett billede af det nye aar, saa blir det isandhed stormfuldt. Vi har nemlig i dag den værst regulære snestorm man kan tenke sig. Og hvad aaret i sin almindelighed, angaas saa ser det ogsaa ud til at bli mindst ligesaa stormende som veiret idag. Skal situasjonen forsvares saa i 1918 som den gjorde i 1917, saa er jeg bange for at det vil bli ganske ”krøbert”!

Vi nordmænd har vist en adskillig udviklet evne til at kare ild under vor egen gryde og bry os pokker om naboens kjedel, men dette er ikke nogen rigtig fremgangsmaade i saadane tider, Thi den vil uværgerlig føre til at nogle har rigeligt udkomme, medens andre vil mangle det nødvendige.

Jeg vil dog udtale som min overbevisning at dersom det norske folk kunde besjeles af den rette borgeraand, vil det kunne side stormen af, uden altfor store anstrengelser og lidelser. Men mørkt ser det ud, for øieblikket, det er sikkert. Vi faar da bare stole paa forsynet og gjøre vårt bedste, saa gaar det nok bedre end det ser ud til. Det er min mening.

6te januar 1918

I alle diss dage har der været meget daarligt veir. Storm og sterkt snefald. Sneen ligger nu omkring 1,30 m paa falt mark, saa det blir et tungt arbeide, at komme frem i skog og mark nu.

Det blir i disse dage optaget telling over hele landet, for at bringe paa det rene hvormeget proviant af alle slags der findes. Her i kredsen er G.Nisja, P. Vik og L. Herskedal tællingmænd. De maa gaa til hver hus og hytte og telle folk og kreatur, maale potetene og veie mel, korn, sukker, kaffe og gryn. Al handel med disse sidste produkter, er standset 14 dage, medens tællingen staar paa og siden vil intet erholdes, uden mot kort som leveres af provianteringsraadet for bygden.

Og ude i Europa raser verdensbranden lige volsomt. Rusland har trukket sig ud af kampen, og er fuldt sysselsatt med at ødelegge sig selv.

I dets sted er saa America rykket op i frontlinjen. Men om det vil lykkes bedre for de brave ”Jankier” end for Europas vestmagter,  at vingestykke den tyske ørn, se det er et spørgsmaal som vil løses i fremtiden. Et har de da opnaaet, at sætte alle de neutrale lande paa siden, og udbrede angst og muligens nød blandt folk som aldeles ikke har gjort sig fortjent dertil.

20-1-18

I hele 14 dage har der været koldt, endog meget koldt, somme dage optil 23 grader. Jeg har huggetnoget ved tilsalg, men bjerken var haard at gaa i kast med, saa frossen som den var. Torsdag og fredag drog jeg høi fra Gravemssæteren, men fredag blaste der op en snestorm saa at det bare var saavidt at vi fik lesse paa en ”sloe”. I gaar bleste det saa at jeg maatte bli hjemme, og i dag har stormen været enda sterkere, rentud orkanaktig til sine tider.

Det som der mest skorter paa for tiden er lampolje. Provianteringen har olje paa Sunndalsøren, men veiene er i den grad daarlige, at man ikke har kunnet faa den opkjørt. Jeg sidder nu og skriver ved et talglys, da dette er det eneste belysningsmiddel som findes her i huset.

27-1-18

Den sidste uge har veiret været meget variabelt. Mandag og tirsdag sneede det og onsdag var der klarveir og meget koldt. Torsdag slog veiret om til mildveir, og siden har det været meget varmt. Jeg drog ned høiet fra sæteren, drog det siste paa fredag, og havde den dag meget daarlig føre.

3dje februa 1918

Det milde veir har varet hele denne uge. I gaar var der lidt koldere, men i dag er der søndendrag og mildere.

Drog ut en del gjødsel de to sidste dage, meget godt føre. I gaar var der basar for missionen paa Nisja, mange folk. Fik som vanlig, ingen vandt her i huset.

Iver Tangen døde denne uge. Han blev ikke mere end 62 aar saa at man kan sige at han enda var i sine bedste aar. Tangen var en energisk, dyktig og uforfærdet mand, der har indehaft en rekke kommunale tillitshverv som han har skjøttet med troskab og dygtighed. Han vil sikkerlig bli savnet baade i det private og det offentlige liv.

10/2 1918

Bra veir hele denne uge ogsaa, kom litt sne endag og siden har det været lidt kjøligere. Har begyndt at hugge tømmer. Godt føre, da sneen er saa hardfrossen at den bærer en mand omtrent overalt.

Tenker det bærer til med tømmerblinking nu da flere har talt om at faa blinket nu med det første. Det er da ogsaa paa tide at faa hugge tømmeretmedens det gode føre varer, man maa vel hugge endel, enskjønt plogaannen sikkerlig faar rekke over nesten hele ”haabaallen”.

17 februar 1918

Hug tømmer de første dager i ugen, elt oppe ved ”sneveien”, hvor der staar en del gammelt udvokset tømmer. Det er noget langt at faa ned, men det er fortiden meget godt føre, saa hvis det bare staar sig, saa gaar det nok.

De 3 sidste dage har jeg været paa tømmerblinking paa Liahjell, Hjellmo og Vollan. Paa Liahjell så jeg for første gang at ekornet havde gnavet barken af furrutræerne. En hel del ungtrær var skadet, saa jeg antager at de tørker i toppen.

Likeledes fik jeg der se en skogens kjempe, ”Paalkraggen”.  Det er et træ af ganske anselige dimensioner hvad tykkelsen angaar. Den maaler saaledes i brysthøyde omtrent 5 meter rundt stammen. Den er ikke høi, da den er 3-4 meter fra  roden, da deler den sigi et utal af stammer og grener, alle tykke og svære som almindelige furrutrær. Det er det tykkeste jeg har seet, og jeg tænker at man fik lede baade vel og lenge før man finder magen. Den skal gjentagne gange været bortlovet til folk, som skulde faa den dersom de vilde hugge den, men ingen har endnu dristet sig til at ta fat paa bestet.

24/2 1918

Bra veir denne uge, til igaar da det snedde noget. Baade totsdag og fredag bleste det noget. De første dage hug jeg tømmer, paa torsdag var jeg med til Søsæteren efter ”sloa”. Paa fredag kjørte jeg hø fra Grødalen, men igaar skremte uveiret mig.

For lidt  over en uge siden døde Peder L Bjørset, 22 aar gammel, og en uges tid før dødde Fredrik T Musgjerd, likeledes lidt over 22 aar. Det er nok tæringen som her har krevet sine ofre, og denne gang har den ikke nøiet sig med ”skrap”, men taget to unge haabefulde gutter i sine bedste aar. Fredrik har dog været syg en tid, saa hans død ikke kom saa uventet. Men Peder var ikke syg mere end omkring 6 august.

1ste marts

Forrige kveld blev ogsaa Erik Klingøien syg. Han fik blodstyrtning likesom P Bjørset. Det er vel omtrent haabløst med ham ogsaa. Selv troede han ikke at han kom til at opleve morgenen. Erik har ogsaa gaaet og skrantet endel aar, saa han har formodentlig ikke har saa stor modstandskraft. Han er de to foriges jevnaldrende og de ser ud til at han ogsaa faar følge efter om en kort tid.

10 marts 1918

Koldt fint veir hele ugen. Udmærket føre fra Grødalen og ligeledes bra tømmerføre. Har hugget tømmer til i gaar, da jeg var til Grødalen. Har endnu igjen nogle las der.

Tyskland og Rusland har sluttet fred, men paa betingelser som er temmelig ydmygende for Rusland, da det har maatet afstaa store landstrækninger – ikke rigtig direkte til Tyskland – men jeg tænker at dette land faartemmelig meget at sige i de afstaaende land. Mellom de øvrige magter er situationen uforanderet. Det har været stille paa slagmarkene en tid nu midt paa vinteren, men de ordner sig hver paa sin kant, og naar vaaren kommer brager de løs igjen, maaske værre end nogen gang før. Det er ikke umulig at denne kamp, som skal udkjæmpes ivaar, vil komme til at fremtvinge afgjøelsen. Det er ikke tænkeligt at det kan gaa paa denn maade det ene aar efter det andet. Engang maa da freden komme, thi dekrigførende lande kan da umulig føre denne gigantiske kamp i aarevis endnu uden at bli ruinert i bund og grund. Det er haart nok for de neutrale at berge sig, da mangelen paa livsfornødenheder er omtrent uoverkommelig.

19 marts 1918

Hele denne uge har vi havet meget mildt og behageligt veir, riktig vaarluft med solskin og søndenvind.

Fik hjem det sidste høi fra Grødalen paa tirsdag. I aar fik jeg 12 rigtig store las der, især var det sidste kolosalt. I aar var det et udmærket føre, da den første sne blev saa haardfrossen at man kunde kjøre hvor man vilde paa den, og den som faldt siden hindrede ikke stort paa grund af sin ringe mængde.

Min tømmerføret er rigtignok spoleret af godveiret, da sneen nu er saa løs og blød, at tømmeret for det meste gaar til bunds. Dog trænger bare en kold nat saa er det i orden igjen og det maa man da kunne vente endnu.

24/3 18

Palmesøndag. Rigtig surt veir idag, regn blandet med sne og dertil sterk blæst. Men saa har vi ogssa i lang tid havt fint, mildt veir, saa den gamle sne har skrumpet ind temmelig sterkt og om der nu skulde komme endel, saa blir den ”ryr” naar solen igjen slipper til.

Tømmeret fik jeg da ned denne uge lel. Det frøs nemlig paa en nat eller to og da blev føret fast saa det gik ganske bra. Det staar naa bare igjen at faa det til sagen og det gaar vel paa en måde. Gudstjeenset paa Gjøra idag.

Langfredag 22de marts 1918

I gaar var jeg, Olina og Ellen til kirken. Der var grinet veir først paa dagen, sne og storm, men det bedredes senere, saa paa hjemveien havde vi fint veir. Der var ikke ret mange folk ved kirken, da veiret antagelig skremte endel. I dag har vi klart, fint veir, men noget koldt.

I dagene før helgen drog jeg endel tømmer paa sagen. Det er tungt arbeid, men det gode føre hjalp dog meget.

Paa krigsskuepladsen gaar det haardt til nu. Man siger at tyskerne har brudt den franske og engelske front paa flere steder., ja de skal endog være komme saa langt at de med sine langtrækkende kanoner kan skyde ind i Paris.

Efter andre kilder skal tyskerne være narret i en felde, hvor der blev nedskudt 80.000. Det er endnu ikke naaet frem paa avisne nogen melding, deter pr telegraf og telefon det er blit bekjent, saa det kan muligens være overdrevet i en eller anden retning, men at der ude paa fronterne foregaar ting af stor betydning, er da ialfall sikkert. Kan hende at dette er det sidste krafttag som skal bane veien for den endelige fred. Men da blir der nok en blodsdryppende tid fremover vaare.

Paaskedag 31 marts 1918.

Fint veir, lidt koldt men ser ud til søndenvind. Det var bra om der nu blev vaar for alvor, da gaardbrugerne staar overfor et plogaanarbeide, som vil kræve lang tid. Paa grund af krigen er omtrent al indførssel standset og landet henvist til at sørge for seg selv.  Skal dette gaa paa nogen maade,  saa maa enhver gaardbruger pløie op saa meget som mulig. En milion maal mere end i fjor skal lægges under plogen, og dette store areal er nu fordelt paa amterne og videre paa de forskejllige bygder. Paa Sundalen kommer der saaledes 190 maal i tillegg til det som var oppe ifjor. Kommunen har kjøbt en motorplog, som skal bruges paa de større gaarde,forat kunne pløie op de større arealer i en fart og for at faa endel heste ledige for de mindre brug.

Men enda faar man nok henge i baade sent og tidlig, skal man klare det tildelte arbeide i nogen lunde ret tid, saa det ikke trekker for lange ud, og derved vil jo udsigten til at faa det paaregnede udbytte forringes. Og enda kan det hende at aarveien slaar feil, da denne til syvende og sidst er afhengig af veiret og temeraturen. Men man faar gjøre sidt bedste og saa haabe paa at alt ordner sig.

7de april 1918

Har været koldt om nættene og derfor godt føre., især om morgenen. Faat tømmeret paa sagen, og faar vel sige at jeg er færdig med tømmerhugningen for vinteren. Saa faa jeg til med gjødselen og dra hjem ved til sommeren.

Paa krigsskuepladsen har der i de sidste dage været mere stille. Men det varer vel ikke længe før det brager løst igjen. Tyskerne har under den store offensiv tat 75.000 fanger, 1100 kanoner, over 100 ”tanks” (det er pansrede automobiler), en masse maskingrværer og forraad af alle slags. Til gjenjeld har de alierte skudt ned 340 flyvemaskiner og 400.000 mand. Det er skrekkelige tal, og jeg kan ikke begribe at det kan gaa længe paa den maade,

14.april

Smukt veir idag, men lidt koldt. Lidt snerusk igaar. Var til Hjelle efter en kalv igaar, men det ser ud til at det er lidt som feielr den, da den er saa doven. Har hugget kornstaur og drat tømmer i denne uge. Isen har nu tat afsked for i aar, men nu er der ingen som savner den, da vi nu har bro. En predikant, pastor Karlsen har en tid virket i bygden, han holdt to opbyggelser, paa Gravem. Det skal være J. Pedersen i Kristiansund som har kostet ham hid.

Lisbet Svoronøen dødde igaar.

21/4 1918

Denne uge har jeg havt ett stridt arbeide da jeg har drat ud al gjødselen. Men føret var udmærket først paa dagene, og efter middag stelte jeg med noget andet, Anne er i Svisdal nu, da Ole og Kari skulde gjøre en tur til Opdal.

28/4 18

Fint veir hele ugen. Man har nu begyndt at pløye paa enkelte steder. Paa Nisja begyndte de den 23 april og fader siger, at saa tidlig har der aldrig været begynt saa længe han kan mindes. Det er et stort held, at plogaannen kom sa  tidlig iaar, da nesten al amrk skal legges udner plogen.

Jeg har staaet paa laaven i flere dage, da jeg havde en del korn liggende igjen utræsket, deuden har jeg hugget ved og forskjellig.

Søndagsaften 28/4

Har været til kirken idag. Den nye prest – pastor Veem – predikerede i dag for første gang ved Romfo kirke. Jeg tror det er en bra mand og prædikede gjorde han ogsaa meget godt. Det er dårligt føre nu, ovenfor Ottem bro er veien bar og tør, saa der er fint vognføre, men nedenfor Ottem er der meget sne. Paa Gravem har en og anden saaet, og paa Musgjerd ligger sneen nesten over alt.

5 mai 1918

Glimrende veir hele ugen, klart og fint, men noget koldt, især om nættene. Var paa sæteren og drog ved torsdag og havde da et ypperligt føre. Mandag var jeg med Elling Nerland og kappet tømmer, forøvrigt har jeg hugget ved. Med plogånna har jeg endnu ikke begyndt, da sneen ligegr paa agrene endnu, men den tager ved snart afsked nu. Foresten er der ingen skade at sneen ligger længe iaar da det endnu paa en stund ikke er heste at faa, og jorden er særlig snar til at tørres paa grund af at den er fri for tæle.

G. Forset har været paa hesteudstilligen paa Lillehammer med en hingst, men tiltrods for at det var et udmærket dyr, saa har han ikke naaet at faa præmie, men bare anbefaling. Det er nok ikke greit at komme paa saadane stevner da konkuransen er ualmindelig stor, og de store gaardsbrugere der i omegnen har et ganske andet tag paa at opfostre heste. Det er noget som de har drevet i lang tid og derfor har baade erfaring og er heldigere stillet i alle maader end den som kommer bor langt bortte i udkanterne. Forset solde sin hingst til en godseier paa Toten, efter sigende for kr 5000.

9/5

Kristi Himmelfartsdag

Efter flere dages blankt solskinn har vi idag overskyet veir, med taage paa fjeldene. Det ser dog ikke ud til nedbør, hvad mange sikkertl ænges efternu.. Plogaannen skrider jevnt og sikkert fremad, og det er vist endel som nu er færdig.

Jeg har kastet gjødselen udover og blev omtrent ferdig igaaraften, men jeg ved ikke naar jeg faar pløu. Jeg tror heller ikke de haster saa haardt, da sneen neppe er gaaet op endnu.

Paa mandag var der indskrivning paa Romfo. Olina var did, da hun nu er i den alder.

12-5 1918

Overskyet veir de to sidste dage. Paa fredag regn, samt en hegelskur hvis mage jeg neppe har seet. Regnet kom nu godt med mange steder, da det i længre tid har været tørt veir, saa det tildels blev for tørt paa mange steder. Her har det  endnu ikke været saa længe bart at tørken har gjort noget, men sa ved jeg heller ikke naar jeg kan faa pløie, da alt folk, og især elle heste er optagne. Det vilde maaske være rettest at begynde at spade op endel, men at spade op 4 ½ maal er da ikke at tænke paa, det er jo noget som enhver ved, og skal man vednte til alle andre er færdige, saa blir det forsent.

19/5 1918

Første pintsedag

Paa fredag fik jeg Nils Hjelmo til at pløie og i gaar saaede jeg omtrent alt jeg vil, under de gunstigste veirforhold man kan tenke sig. Flere tildels meget skarpe regnskurer og usædvanlig mild luft. Den store plogaanna er nu paa det nærmeste færdig, og man kan sig at heldet hidtil har fulgt landmanden. Det er meget skjelden, at plogaanna er ferdig saa tidlig, selv i normale aar, og nu naar det dobbelte areal skulde op, saa har man i sandhed grund til at være tilfreds.

Dersom nu veiret blir ”løgumt” fremover, saa vil Norge iaar komme til at faa en aarsvei, som kan sikre folket mot hungersnød i det kommende aar.

Som ovenfor bemærket, har veiret de sidste dage været meget mildt. Elvene er derfor nu noget store, men man behøver nu ikke mere at imødese flommen med gru for føringen, da vi nu har bro. Dette er for os paa denne side især, et uskatterligt gode, men ogsaa alle andre i omegnen har gagn og nytte deraf. Man hører da ogsaa bare glæde over at dette foretagende endelig blev udført, rigtignok ikke paa det heldigste tidspunkt da alle ting nu er saa uforholdsmessig dyrt.

20/5

2den pinsedag

Fint veir, klar himmel og solskin, udmærket jordveir, saa nu kommer baade aker og eng godt ivei. Var igaar paa Nisja hvor der var gjestebud og mange folk. Jørgine ogsaa hjemme igjen.

Olina til kirke i dag.

26/5

Den 21te satte jeg potetene og demed er da plogaannen færdig for mit vedkommende. Paa torsdag den 23de slap vi du kjorene, sauene har gaat ude en uges tid vel. Jeg har været paa sagen en og anden dag, med Kristian Eidsøren som vel en uges tid har skaaret stav.

2den juni

Surt veir de sidste dage. Men regnet kom nu meget vel med, da tørken begyndte at bli temmelig følelig mange steder. Det tegner nu til et meget godt aar, men det er dog endnu for tidligt at sige noget bestemt om hvordan aaret vil bli, da dette jo afhenger af veiret lang tid fremover, men for øieblikket ser det saa bra ud som det overhovedet kan gjøre.

Jeg har denne uge havt et slitsomt arbeide da jeg har ”røiet” tømmer til en fjøsbygning, som jeg skal sette op til Ole Svisdal.

Paa Nisja har nu saa smaat begyndt paa sagen, men det er nu forlidet vand, da veiret er saa surt og kaldt.

8de juni 1918

Har været hos Soleim denne uge og reparert hustag og forskjelligt andet. Det var ikke noget fint arbeide egentlig, men det var tørt veir, saa det gik da bare godt. I gaar var jeg paa sagen da Gunnar var paa et møde. Midt i ugen var der temmelig varmt, men fredag blev der pludselig overskyet og om aften begyndte det at regne saa smaat. I gaar regnede det af og til hele dagen. Altsaa et fortræffeligt jordveir for tiden.

Paa slagmarken har der i den sidste tid gaaet blodigt til. Tyskerne har angrebet over store dele af vestfronten med umaadelige hærmasser, og tiltrods for hårnakket modstand, kastet de allierte tilbage ganske betraktelig. De har tat ca 15.000 fanger og en masse matteriel af alle slags. Men saa har de vist ogsaa selv tabt en masse faldne og saarede endskjønt de selv siger at deres tab er forbausende lidet. At trænge frem gjennom de aliertes forsvarsstillinger kan dog neppe lade sig gjøre uden stort mandefald. Men bare det, at de har formaaet at bryde igjennom de umaadelige stærke stillinger, der er forsvaret af de tapre franske, de seige engelske og de iherdige amerikanske soldater, beviser at tyskerne maa være omtrent uovervindelige militæret sett.

16 juni 1918

Har været paa Nisja denne uge og staaet paa sagen, da Gunnar har været en tur til kristiansund paa fiskerimøde. Paa tirsdag var jeg til Grøa paa tinget. Hele ugen var lidt sur og kold, saa sneen oftest laa paa fjeldtinderne om morgenene. Ellen reiste til kirken i dag.

Fredag 14 dødde Ingeborg L Gravem (Negar) pludselig. Hun vilde jage en sau der var kommen ned paa engen og deroppe straks nedenfor gjerdet fandt man hende straks efter, og da var hun allerede død. Hun var faldt forover med ansigtet mod jorden og saaledes laa hun. Ingeborg har i en aarrekke betjent telfonsentralen paa Gravem, og det har hun gjort paa en maade der var hevet over enhver kritik. Det blir vanskelig at finde nogen som fylder hendes plads der.

23de juni

Lidt  mildere veir denne uge, men tørt, indtil igaar da det begyndte at regne. Hele eftermiddagen regnede det temmelig stridt og det kom sikkert godt med da det har været saa tørt at både aker og eng har staaet i stampe.

Folk begynder nu at flytte til sæters, men det kalde veir som især i sæterdalene har gjort sig gjeldende i den sidste tid., har sinket sæterreisen noget.

Gravøl paa Gravem (Negar) i gaar.

30 juni 1918

Sterkt regn først i ugen, især paa mandag, da det fik elve og bække til at vokse riktig til stor flom. Her i bygden gjorde flommen ikke nogen skade, men paa andre steder, i Gauldalen f.eks. har den tat væk en lang strekning af jernbanen, revet en jernbanebro og meget andet. Ved Støren har flere gaarde raset ud, saa det har nok regnet paa andre steder ogsaa. Aker og eng er nu begyndt at vokse sig til tilgagns, saa det ser ud til at kunne bli riktig et bra aar, og aldrig har dette været mere nødvendig for Norges land og folk end netop nu.

Har staaet paa sagen hele denne uge og blev ferdig igaaraften. Men endnu er der igjen en hel del stavskjæring, om vandet vil strække til saalænge.

I dag solgte jeg ca 250 ”einstaur” til Nils Storvik Sande. Jeg skal ha 30 øre pr stk, eller 75 kr hvilket jeg synes er god forretning. Jeg hugg denne staur ivinter, da jeg tenkte som saa, at isommer maatte da en eller anden bli i beit for kornstaur, af den grund at saa meget aker skulde pløies op. Jeg bedrog meg da heller ikke.

De sidste dage har der været jordmaaling over hele landet iforbindelse med kraturtelling. De styrende vil ha god greie paa hvad som findes til at leve af

7de juli 1918

Surt veir hele ugen. Jeg har staaet paa sagen, skaaret stav og andet.

I gaar var jeg paa sæteren og hugg ved i regn og skodde. Vedenvar umaatelig seig, saa jeg havde et stridt arbeide med at kløve den, men jeg blev dog ferdig i gaaraften.

Med slaataannen haster det ikke, da veiret er ssaa surt, staar græsset og vokser, og vil komme til at vokse en tid endnu, selvom der blir tørt varmt veir.

Løvskogen ser ikke videre rar ud enkelte steder, da løveter aldeles opedt af ”aamer”. Saledes ved sæterveien hvor bjerken og olderen var snau flere steder. Jeg ved dog ikke hvor store strekninger det ser saaledes ud, men skulde det være videre om, saa blir det umulig at gjøre nogen løvonn.

14 juli

Meget varmt veir hele ugen. Drog til sæteren paa onsdag. Onsdag og nat til torsdag var jeg paa  Jenstad paa taktekning. Torsdag var jeg til Lindalen og Middagshjellen og hentetnedover hestene, som i nattens løb var strøgne af gaarde.

I gaar var jeg oppe i lien og flektede næver og bark, men det ser ud til at være i sidste liden da endel bjærk ikke vilde slippe barken.

Akeren staar nu og skyder aks, den er svær iaar, saa blir det nu behagelig veir, saa faar vi bra aarvei iaar.

Søndagsaften 14 juli.

Torden og regn. Det gaar ikke bra med akeren nu, da den er baade lang og tyk. Det er ærgerlig at der skal komme styrtregn netop paa den tid da akseren tagler det mindst. Saaledes gik det nok iaar ogsaa. Dobbelt ærgerligt i disse tider, da landet staar ansigt til ansigt med hungersnøden, og hvert korn og melgram blir veiet og maalt til alle mand. Men det er intet at gjøre ved, noget blir der vel iallefald og saa faar det bare skure.

Torsdag 17 juli.

Tirsdag begyndte jeg at hugge løv, men onsdag tog jeg fat paa slaatten da veiret blev klart og meget varmt, Græsset er dog neppe udvokset saa jeg ved ikke hvad som er rettest, enten at fortsette med slaatten, eller stands op en tid.

21 juli

Fredag blev en meget sur dag, men igaar var der fint veir igjen.

 Gjertud Gjøra dødde fredagsmorgen. Hun har været sindsyk en tid, saa det var bra at hun fik slippe bort.

I gaar var jeg og Ole Svisdal paa kirkegaarden og tog op grav, da det ikke var nogen anden at faa leie dertil.

Fredagkveld saa guttene paa Nisja en elg som svømmet over elven i ”Haukaahølen”.

28de juli 1918

Forige søndagskveld fik de en liten pige paa Nisja. De har nu 8 af det slage, saa at de er i afgjort majoritet. Alt staar imidlertid bra til, og da er det bra hvad der er.

Vi har haft et meget uroligt veir denne uge, mild og varm luft, og saa enkelte styrtregnskurer, rigtig ”røitver” af første sort. Det gaar ikke fort med slaatonnen i dette veir. Akeren er ogsaa slemt nedklemt mange steder, den var nemlig både lang og tyk, og da taaler den ikke saadane voldsomme regnskurer, som de vi har havt i deidste dage. Men blir de bare tørt og behageligt veir fremover, saa blir nok kornet modent en stor del af det da.

Onsdag var der begravelse i Svisdal. Anne var der, men forøvrigt ikke mange folk. I dag er hun til kirken. Oline er der ogsaa.

Paa krigsskuepladsen gaar det nok haardt til nu om dagene. Det ser ud til at de alierte nu er blit saa sterke, at tyskerne ikke kommer nogen vei med sine veldige offensiver. Ja efter de sidste telegrammer at dømme, er de ogsaa drevne tilbage ikke saa lite. Det var ogsaa et ønske at det ene parti nu maatte tape for alvor, saa at denne forferdelige krig engang kunde ta en ende.

Torsdag 1 august

Slog det sidste hjemme idag. Lidt hø iaar. Herligt veir denne uge. Naar jeg faar hugge noget løv saa bærer det til sæteren og til Grødalen, undres paa hvorledes det ser ud der.

I dag er det 4 aar siden krigen brød ud, og den raser endnu med uforminsket kraft og raseri. Det kan bli lange tider før det blir fuldkommen fred paa alle hold. Vi har været saa heldige, at bli udenfor krigen men dyrtiden er temmelig følelig her. Alle varer er to eller tre doblet i pris, og da rekker man ikke langt med en nogle kroner paa butikkerne.

Endre er 4 aar i dag. Han er i den anledning blit briget med en hel del smaating, som har sat ham i henrykkelse.

Søndag 4de august

Glimrende veir hele ugen. En masse løv er kommet i hus, og akeren har faaet stor mon. Det ser du til at bli et godt aar, et meget godt aar ogsaa, for de flestes vedkommende. Her blev det dog lidet høi, men ageren staar svær, og det ser du til at den modnes bra, tiltrods for at den ligger nede. Potetene ved jeg ikke hvorledes det blir med, græsset er usædvanlig svært, men potetene er ikke store endnu.

11 august

Har været paa Gravemsætrene siden torsdag. Det er lite gras deroppe ogsaa. Har igjen en halv dagsslaat, men har ikke høiet noget, sat en del saater og det er det hele. Akeren har faaet stor mon denne uge, saa den ser du til at bli rigtig bra i aar.

18de august

Slog det sidste paa Gravemsæteren paa mandag. Siden ahr vi skaaret en del samt gjort en og anden maafaareis til sæteren. Men igaar blev det da saapas veir, at vi fik høiet ihus derope. Rigtignok stod regnet over os hele tiden, men det kom ikke førend vi havde faaet det sidste ind i løen, men da styrtregnet det ogsaa.

I dag skal vi gjøre en tur til Middagshjellen.

25de august

Paa tirsdag kom vi os endelig til Grødalen, men paa fredag blir det et saadant regn at det var ubergerlig ude, og da Ellen og Lars, som da var med, skulde skulde møde paa bispevisitatsen lørdag, maatte vi bare reise hjem. I gaar var jeg i Hjelmoen, hvor vi førte op korn. Vi blir vel nødt til at skjære det vi har igjen af akser nu før vi kan reise til Grødalen. Det vi har igjen ligger i det rene ”kaos” saa at den næppe faar nogen mon mer om den blir staaende.

Jørgine kom hjem igaarkveld, og i dag er hun og Olina og Ellen og Lars oppe i fjeldet, for at finne multer. Der er ogsaa mange med fra Nisja.

1ste september

Var i Grødalen til igaar. Bra veir først i ugen men fredagbegyndte det at regne, hvad det ogsaa fortsatte med igaar og især inat, da ogsaa sneen har lagt ned til skogbaandet. Jeg tænker at rensskytterne er ivrig paa at farede i dag, for at benytte sporsneen, da det i dag er første jaktdag for renen iaar. Paa Nisja er i dag til kirkenmed den lille datter, Anna blev det.

8 september

Har været i Grødalen hele ugen. Daarligt veir hele tiden, regn og snedver til i gaar, da det var fint veir. I dag er det ogsaa fint veir, og hvis det blir vedvarende, saa faar vi nok tørhøi i morgen. Jeg fik slaa noksaa meget da veiret ikke var til noget andet.

15 septenber.

Meget daarligt veir, sneen ligger langt nedover lierne, dog noget mindre nedbør i dag. Kjorene maatte jages ned fra sætrene i en fart. igaar for der saaledes en masse, men de som har lengst vei kommer vel helst idag.

I Grødalen blev vi ikke riktig færdig, da uveiret kom lidt for tidlig. Har i ugens løb draget ind en stor del av kornet, men endel staar dog ude endnu. Rugen skar vi ogsaa denne uge.

Fra rensjagten høres ikke stort. Per og Lars Birkestøl skjød et par dyr den første uge, men nu siden ved jeg ikke hvorledes det har gaaet.

22 september 1918

Meget surt veir de sidste dage. Blev ikke rigtig færdig i Grødalen da vi maatte ruske det sidste høi udover inde i ”luuskjeilen”. Det er dog kommet under tak, saa det skjemmes vel ikke ud. Hjemme staarnogle kornstaur igjen ude, deuden lauv og haa. Poteterne skal vi begynde medi morgen, hvis veiret ikke blir alt for surt.

Med rensjagten gik det bare saa som saa. Det er vist ikke ande end N Jenstad og J. Osen som var rigtig heldige. De skjød 4 dyr, hvoraf 2 rigtig store bukke, men det var paa den tid da kjødet skal leveres til provianteringen, saa jeg ved ikke om han maa levere det til denne for en vis pris (1,80 pr kg)

Fortiden raser en sygdom, spanskesygen, kaldet omtrent over hele landet, ja over hele Europa ogsaa. Den ytrer sig som en slags forkjølelse, men, men er meget tilbøyelig til at gaa over til lungebetennesle. Paa Sundalsøren har den grasert haardt, især blandt anlægsarbeiderne dernede. Af disse er der allerede død omkring 20 stykker og 2 a 300 ligger syk omkring i husene og paa sykebarakken.

Heroppe har den været meget lemfeldig hidtil, saa man er ikke rigtig sikker paa om det er den rigtige sort, eller det bare er forkjølelse som optræder.

Solgte en kvige denne uge til en pris af 430 kr.

29 september 1918

I denne uge har vi havt avekslende fint og surt veir. Vi har holdt paa med poteterne, men blev ikke rigtig færdig. I aar faar vi en hel del med poteter, tat op 30 tønder og har igjen omkring 2 tønder.

I dag skulde der være konfirmation paa Romfo, men presten er saa optat af alle de syge paa Øren, at han maatte utsette overhøringen en tid.

I dag tidlig fik Kari Svisdal en liten gut. Alt staar bra til.

6te oktober

Fint veir hele ugen, tildels solskin og søndenvind. Korn og poteter er nu kommet ihus iaar ogsaa og jeg tror at landmanden er tilfreds med sit utbytte paa disse kanter af landet da. For mig stiller det sig saaledes. Høi. Lidet, baade hjemme og i marakslaattene, korn, ikke saa værst, men paa grund af en strid regnskur den 14 juli, der lagde en stor del av aksene flat paa marken, blir en hel del let og umodent. Poteter, meget stor fold, og da vi havde noget mere nedsat en vanlig, saa blev det omtrent dobbelt saa meget som vanlig.

13de oktober

Har været til kirken idag, da der var konfirmation. Ualmindelig mange folk. Olina blev konfirmeret, og hun fik en stor masse gratulationskort og meget andet i den anledning.

20 oktober

I gaaraftes dødde fader. Han har en fjortendagers tid været lidt daarlig, saa han har holdt sengen, men paa torsdag var han saa bra igjen at han var tenkt paa at være oppe igjen dagen efter, men om natten fik han et anfald, saa at han blev omtrent lam paa venstre siden. Tungen blev ogsaa daarlig, saa det var vanskelig at forstaa ham, men han var for det meste ved fuld sands og samling lige til igaar en stund efter middag, siden laa han som i en dvale til igaar aften klokken ½ 8 da han sluknede stille og rolig. Ak ja det var nok det bedste for ham, men det blir et tomrum sfter ham, som ikke lettelig kan fyldes.

Vi har de sidste 14 dage holdt paa med at mure ”lysovn”, Vi er nu færdig med muringen, saa der mangler bare endel puds. Har havt det herligste veir man kan tænke sig, mildt og stille.

Endelig ser det ud til at bli fred, da tyskerne nu er villige til at gjøre de indrømmelser som de allierte krever. De er rimeligvis sat saapas tilvægs at de ser unytten i at fortsætte længer. Og det er ikke rart, de har jo havt omtrent hele værden imod sig, og man maa bare forundre sig over, at de har kunnet holde stan saa længe.

27de oktober 1918

Fint veir, men noget koldere sidst i ugen. Kjørene har staaet inde siden mandag, medens sauene var ude til torsdag.

Vi blev færdig med ovnmuringen tirsdag middag. Paa onsdag slagtede vi, og siden har jeg holdt paa, med lidt stell omkring husene.

Paa mandag var der stortingsvalg, men det kom ikke til nogen avgjørelse. Høgseth fik 2151 stemmer, Hestnæs 1318 og socialisten L Øie 1095, altsaa blir det omvalg. Af de valg som allerede er gaaet iorden, ser det ud som om venstre er paaa retræt, idet at en og anden kreds er blit erobret af høire og moderate ogsaa  af socialistene.

1-11-1918 (Bededag)

De tre sidste dage har der været gravøl paa Nisja. Hele tiden havde vi det prægtigsteveir man kan ønske sigm mild luft og søndenvind. Der var svært mange folk, og den bedste stemning hele tiden. Paa kisten blev der lagt 12 krandse ialt, deriblandt en stor fra M. M. Bjørlo i Opdal. Dordi og Helga Hol, Opdal. I. G. Forset, Nils Storvik Sande, samt fra flere heromkring. Det var et tydeligt bevis for at den afdøde var ikke saa lite agtet af sine kjendinge.

3de november 1918

Samme milde veir, men temmelig sterk søndenvind. Det er som heldet flger bønderne med forøgelsen af akerarealet. I høst er der nu pløiet saa meget som aldrig før, paa grund af det gode veir, og dersom vaaren blir nogenlunde ”laglig”, saa er der godt haab om, at den umaadelig, forøgelse som nu er paatvunget gaardbrugerne, paa det aller nærmeste blir udført.

10 novemeber

Fint veir fremdeles, men lidt kjøligere. Den sterke storm omkring forige helg kulminerede tirsdags aften. Den blæste ned ungdomshuset ”Furruhall” paa Furru, en hel del telefonstolper, hustak og lignende. Her var den dog ikke saa rabalsk, men den lagde dog ned et og andet furrutræ oppe i lien.

Jeg har for det meste holdt paa med jordarbeide. Paa mandag fik jeg pløie, tirsdag og onsdag var jeg med og kjørte ”møk” paa sæteren. Siden har jeg holdt paa og brudt op aker, og det gaar ganske bra.

Mandag 11-11

Gudsteneste i Gjøra skolehus igaar, hvor der var mange folk. I dag har der været omvalg paa stortingsmand, under stor tilslutning. Jeg vil haabe at Høgseth gik af med seieren, skjønt det er ikke godt at vide.

I dag er ogsaa den første sne kommet, saa det blev da ende paa finveiret i høst ogsaa. Men hidtil har det ogsaa været udmærket, tælen gik op igjen, saa sauene gik ude over en uge, lige til den 8de.

Søndag 14de november.

Endelig blev valget afgjort til fordel for Høgset, der blev valt med 2653 stemmer. Hestnæs fik 2090 og L. Øie 1526 stemmer.

Vi har nu lidt sne her, men naar det bærer nedover bygden et stykke, saa er marken bar og sauene gik ude paa fredag, da vi kjørte stav nedover.

Den spanske syge breder sig nu heromkring, rent uhyggelig. Lars Vollan har været meget syg, men han er nu lidt bedre. Haagen og Ingrid Vollan ligger ogsaa, men de erikke saa haardt angrebne. Paa Gravem er den paa flere stede, og med træskningen måtte man standse, da mandskabet blev liggende ”fortvert”.

24 november 1918

Der kom lidt sne først i ugen, saa at der har været et udmærket slædeføre, som jeg har benyttet til at drage ”møk” paa. Men igaar blev det atter mildveir saa nu er der bare is igjen efetr veien.

 Kari og Ole Svisdal skal ha sin lille gut til daaben i dag.

Paa krigsskuepladsen er der nu endelig stille. De alierte har siret over hele linjen, den tydske keiser og kronprinds har ”abdiseret” og rømt til Holland,  den ene tydske konge og fyrste efter den anden har, enten frivillig eller tvungen, gaaet samme vei, og folkestyre er oprettet overalt. Alt dette har gaaet for sig uden nævneværdig blodsudgydelse hidtil da, men enden er ikke endnu, og det er ikke godt at vide hvor det ender heller. Det kan godt hende at dønningene naar saa langt som til os, førend alt er ordnet, og isaafald har vi nok det værste igjen.

1 desmber 1918

Det var kaldt nogle dage først i ugen, men sidst paa blev veiret mildere, og idag er søndenvinden kommen til, saa nu reiser vel det lille slædeføre som vi har haft.

Den spanske syge har den sidste tid været grusom heromkring. Paa Bruset har hele familien ligget tilsengs, ligeledes Larsstuen. Paa Hjelle alle, saamen Haagen og Even. Desuden er der flere steder hvor flere har ligget til sengs. Der er nu to sygepleiersker her, da en ikke greide, at overta det hele.

8 desember 1918

Ualmindelig ”haalt” føre paa veien og omkring husene. Paa marken ligger lidt sne, saa vi har da sledeføre her, men naar det bærer nedover bygden er marken bar og efter veien ligger isen som en gladsrute, et temmelig ubehageligt føre altsaa. Var med og treskede paa Nisja igaar.

15 desember 1918

Der kom lidt sne en dag denne uge, men dagen efter røg der op en storm saa sneen føg sammen i skavler igjen. Har været paa sæteren efter høi to gange, men havde daarligt føre, da det er altfor lite sne. Første gang transporterte jeg høiet i sække.

Den ”spanske” er nu paa retur, ser det ud til. Teodor Musgjerd dødde onsdag denne uge af lungebetendelse. Gamle Tore Musgjerd døde ogsaa paa samme tid. Han var 84 aar, saa det var nok helst aldedomssvaghed der var aarsagen.

22 desember

Har været kaldt den sidste uge. Var til sæteren efter høi paa onsdag. Paa fredag havde vi ”byt” paa Nisja, efter fader. Vi fik mange rigtig bra ting, og en hel del bøger, hvad jeg syntes var det aller grommeste.

Juledag 1918

Saa er der atter jul igjen. Det er det samme enten man er ung eller gammel, saa glæder man sig ti denne tid, og man kommer uvilkaarlig til at mindes de jule som er svundene saa langt tilbage som man kan huske. Den tid da man selv var barn, og legte med jevnaldringer. Ja julen er først og fremst børnenes glade tid, saaledes agssa her. De har faaet lidt smaatteri, jentene hversin brosche, Lars et sportsbelte, Sigurd en kniv og endre et lommetørklede, en bog med tegninger samt en trøie. Glædener derfor almindelig.

2den juledag

Har været til kirken i dag, et helt følge. Jeg og Lars og Olina og Ellen. Var noegt kaldt vær paa opveien. Mange folk ved kirken og meget let føre.

Nytaarsdag 1919.

Saa gik da 1918 til sine fedre. Et trausigt aar var det isandhed. Alle levnetsmidler har været rationert, saa at det ikke har været muligt at faa kjøbe et melgram gryn, kaffe, sukker, sirup eller lampolje uden mot kort, udstedt af provianteringsraadet for bygden. Den mængde som har været tildelt hver husstand, har værettemmelig knap, saa den som skulde leve udelukkende af det tildelte, ikke har staaet paa ”gjødsti”. Naar dertil kommer at alle ting har været 4 a 5 gange saa dyrt som normalt, saa vil sikkert 1918 ikke efterlade sig bare lyse minder.

Og skjønt der nu har været vaabenstilstand et par maaneder, og det ser ud til at freden blir gjenoprettet i en ikke altfor fjern fremtid, saa vil dog dyrtiden og rationeringen strække sig øver det kommende aar, ja den første kanske flere aaar fremover.

5de januar 1919

Det er under andre og lysere udsigter vi begynder det mye aar, end vu begyndte det som gik. (se under 1ste 6te januar 1918). Da begyndte rationeringen. Vi vidste ikke om vi kunde faa tilført noget fra udlandet eller ei, og vore egne beholdninger strak ikke saa langt. Ja selv veiret hjalp til at øge unnjggen, da det satte ind med sterkt snefald med paafølgendestrong kulde. Rigtignok har vi endnu rationeringen, men vore beholdninger af egen avl er ulige større, og saa har America lovet at sende en del udover det lovede kvantum levnedsmidler, og især dkotøi. Veiret er utmærket nu for tiden, lidet sne og ingen kulde, bare nogle faa grader. Vi har saaledes grund til at se paa fremtiden med lyse blikke.

12 januar 1919

Denne uge har der været mildt veir hele tiden, med tildels meget sterk søndenvind. Den lille sne, som laa paa marken, er paa det nærmeste borte, og nu har vi bare is. Især omkring husene er føret saa glat og umedgjørligt som vel mulig. Det ser ikke lyst ud for den som har høiet i markaslaatene, da veien hele tiden er islagt. Man har draget ”sloe” nedover ”snøgutu”, og dette har gaaet nokså bra. I dag er det noget koldere i veiret, men med sneen har det nok lange udsigter. Inat kalvet Fagerlin.

19 januar 1919

Opholdsveir femdeles, og samme haarde føre. Fik ned det sidste høi fra Gravemsetrene paa fredag, og det gik ganske lystigt. Veien, især nede i lien, varfor det meste belagt med is, saa at farten tildels blev større end ønskelig.

I disse dage begynder fredskonferansen i Versaille. Det blir vist ikke morro for den tebende part, især nu da Tyskland er splittet i partier, der indbyrdes bekjæmper hinanden, alsaa regulær borgerkrig. De alierte er nok bestemt paa at sette saadane fredsbetingelser, at centralmagterne ikke skal kunne reise sig paa lang tider, hverken økonomisk eller militært.

26 januar 1919

Veir og føre er akkurat ligedan. I dag har vi søndenvind, som det ser ikke ud til, at det lænselsfuldt ventede føre kommer endnu paa en tid.

Har hugget og ”løift” never hele ugen og det har gaaet aldeles glimrende, da bækkene nu er opsvulne alle steder.

2/2 1919

Føret ligedan, men veiret er idag anderledes. Skyerne trækker fra vest, og der gaar en del, rigtignok ubetydelige, omkring i fjeldene. Det er altsaa en svag mulighed for, at det længe ventede føre nu vil komme.

Var igaar til Grødalen. Der har ikke været vanskelig at komme frem, da isen ligger saa svær paa elven a selv ældre folk ikke kan mindes noget sligt. Men igaar var vandet kommet op paa isen, saa jeg måtte trække paa land, og enda var jeg ydesrst var paa at bli siddende i sørpen.

8/2 1919

Det blev rigtignok et ubetydeligt snefald, en tomme eller saa. Men det gjorde da saapas, at det nu ikke er saa glat. Fik ned 3 ”sloa” fra Grødalen, og faar vel forsøge igjen denne uge ogsaa.

Brit A Hjelle dødde den 1te

23de februar 1919

Endelig kom der da lidt sne, omkring 6 tommer saa nu er føret nogenlunde fræmkommeligt. Jeg har været til Grødalen et par gange, men d.a.. anne har været syg saa har jeg ikke sluppet hjemmefra.

2den marts

Anne er fremdeles dårlig, saa hun ikke kan komme ud. Jørgine har været hjemme en uge, saa nu er det ikke vanskelig. Jeg har været til Grødalen et par dage, men forøvrigt er der ikke blit noget. Har været noget kaldt før i ugen, men nu er det mildveir og temmelig sterk søndenvind i fjeldene.

Onsdag morgen dødde Fredrik Gravem, efter et længre sygeleie. Dagen før, tirsdag, dødde Sivert H Tøfte, desværre for egen haand, da han havde hængt sig. Man maa forundre sig over at denne srbeidssomme og af alle agtede mand, skulde udføre en saa fortvivlet gjerning, men det er vel et eller andet, som han ikke kunde vinde over.

9 marts

Denne uge har der fladt noget sne et par gange, saa nu er føret udmærket. Veiret er noget kjøligt, men solen er nu kommet saapas høit, at kulden ikke er saa meget at frygte. Det lakker mot varen og vel er det.

16 marts 1919

Fint kjøligt veir, og udmærket føre. Har faaet hjem fra Grødalen, saamen som et las, og dette kommer vel en af dagene. Jeg faar nu til at hugge tømmer og sligt, saa meget jeg slipper til, da Anne endnu er dårlig

23 marts 1919

Har været lidt snedrive nesten hver dag denne uge, men enda er der ikke kommet noget videre med sne. Størst har snefaldetværeti nat, og i dag ser det ogsaa ud til at det moner noget. Har hugget tømmer hele ugen, men har ikke gjort stor virkning, da jeg ogsaa samtidig har rensket op skogbunden.

Omkring forige helg kom Endre Halden afdage, paa lignende maade som Sivert Tøfte for 14 dage siden, nemelig ved hængning. Endre har været lidt rar af sig en tid, da han troede at staa i forbindelse med høiere magter, der ofte talte til ham. Nu sidst troede han at Vorhere selv havde paalagt ham, at reise verden rundt og predikere. Han har da rimeligvis frygtet for ikke at kunne røgte dette hverv paa en tilfredsstillende maade, og saa valt at ta livet af sig for at slippe unda. Det var sørgerlig at det skulde ta denne ende med Endre der før i tiden var en saa stødig og bra kar.

30 marts 1919

Bra veir og udmærket føre hele tiden denne uge. Har hugget, kjørt og draget tømmer hle ugen, men saa har jeg ogsaa faaet frem den største del. Vi har nu i længre tid haft sygdom i huset. Først fik Anne gulsot, saa hun neppe er rigtig igjen endnu. Olina blev syg i halsen og i øinene og nu denne uge har Elen ligget tilsengs af halssygdom. Sigurd hug sig i kneet saa han er stiv i foden endnu. Der har saaledes været et helt sygehus her de sidste uger.

6te april

Snedrive hele tiden, men enda er der ikke blit noget stort snefald. Paa fredag fulgte jeg Olina til Gravaune hvor dr. Nissen undesøgte hendes øine. Han fandt ikke nogen feil eller skade ved dem, og troede at det snart skulde sette sig igjen. I gaar hug jeg og Ole Svisdal noget tømmer som han kjøbte af mig.

Ingebrigt Braaten har solgt sin gaard, Lundlien, til en finn, som en tid har havt sin reinhop paa fjeldene omkring aamodsdalen. Det kommer sig nu an paa om det blir noget godt naboskap, mellom finnen og de innboende gaardbrugere, da kreaturene som oftest ikke liker reinen, og det ikke er godt at holde den saa aldeles afsondret til enhver tid. Det har ofte vist sig at opstaa rivninger under saadane forhold.

13 april 1919

mandagsmorgen den 7de hadde vi temmelig sterk kulde, hele 13ten grader. Men dett var ogsaa vinterens sidste andstrengelse for at beholde herredømmet. Siden har veiret været meget mildt saa sneen nu har sunket sammentil en ubetydelighed. Jeg har ”løift” ned noget smaat tømmer, men det var et temmelig klissent arbeide.

17de april 1919

Skjærtorsdag idag. Veiret er fremdeles mildt, saa sneen gaar fort nu om dagene. Kjørte du gjødselen de to sidste dage, og det var paa høie tid, thi naar helgedagene er gaaet, saa er vist føret reist ogsaa.

Man begynder nu at spekkulere pa at faa op et kapel paa Gjøra. Sidste søndag var der gudstjeneste i skolestuen og der blev da valgt en kommite til at forberede sagen. Det vil naturligvis trække i langdrag, men det kan være haab om, at det engang blir af.

20de april 1919

Paaskedag og vistnok vinterens styggeste veirdag, uhorvelig snedrive og storm. Det ser ikke rigtig vaarlig ut idag, men vi faar trøste os med at det blir bedre afterpaa, og den sne, som kommer paa denne tid er da iallefald ”ryr”. Samling paa Nisja idag men vi faar nok være hjemme paa grund af halssygen som Ellen har havt.

Kristi himmelfartsdag

29 mai 1919

Endelig kom der da endel regn, men det blev ikke nok. Dog grønnes marken hurtig, og skogen staar idag med stort løv. I da er der kjøligere i veiret, saa nu minker snøvandet bort.

Erling Nerland har kjøpt et jordstykke af G. Nisja paa Bruvollen hvor han nu er i fuld gang med at grave kjelder, og bygge hus. Rigtignok er det nu ikke den bedste tid at bygge paa, da træmaterial, spiker, kost og arbeidsløn er saa umaadelig  dyr. Men Nerland ved nok hvad han gjør, han har vel sikret sig udkomme før han begyndte paa arbeidet.

Ja nu er det akkurat to aar siden jeg begyndte paa denne bok, og i den tid har jeg omtrent regelmessig skrevet hver søndag.

Endskjønt disse to aar spender over et stort antal verdenshistoriske begivenheder ude i den store verden saa har de dog, her i vor afkrog gaaet merkverdig rolig hen. Madknapheden, som paa mange steder i vort land, især i byerne og arbeidercentrene, har været temmelig følbar, har ikke naaet hid. Det meste som vi har merket noget til er dyrtiden. Alle ting har været 4-5 gange saa dyrt som normalt. Men den som har havt noget at sælge, har apnaaet samme overpris, og da har regnskabet balanseret.

e-post